Big Band Ribe 

Big Band Ribe er kendt i lokalområdet gennem sin næsten 25 års levetid samt fra arrangementer som Tulipanfesten, Kulturnatten, Ribe Jazzfestival og Esbjerg Festuge. Derudover har Big Band Ribe en lang tradition for koncertrejser i Sydamerika, hvor bandet har besøgt Surinam, Venezuela, de Hollandske Antiller Aruba og Bonaire, Cuba og Argentina. I efteråret 2012 er Big Band Ribe igen inviteret til Cuba. Herudover har turen også gået til Tyskland, Holland og Belgien foruden mange koncerter over hele landet.
 
Bandet spiller et swingende Count Basie inspireret repertoire med en forsanger i bedste Frank Sinatra stil krydret med mere nye arrangementer ofte fra den latininspirerede hylde. Bandet er kendt for sin store spilleglæde og dynamiske scenefremtræden.
 

Se mere på www.bigbandribe.dk.