Mapping the Reservate

- Nye kort i Vadehavet
Den nye nationalpark i Vadehavet trækker nye grænser i landskabet og tegner nye kort. Den stedfæster og opmåler områder. Den navngiver, bevarer og flytter. Den skaber nye vandreruter og stier. Den kommer til at påvirke alting. Ingen ved endnu, hvad der vil ske.

Billedkunster Marie-Louise Exner tegner nye kort over Vadehavet: fuglenes træk, vandets dybder, traktorernes veje – i alt 14 kort. Kortene bliver til i samarbejde med forfatteren Gerd Laugesen og sendes også ud i små formater på postkort, hvor Laugesen har skrevet en lille anekdotisk hilsen.
Kortene er festivalinvitationer til vores vadehavsvenner.

Exner og Laugesens værker vil blive udstillet i Naturcenter Tønnisgaard, Rømø, hvor der vil være en workshop for børn den 30. august kl. 12.00-16.00. Her kan børnene tegne deres egne vadehavskort og gå på opdagelse. Hvis nogle børn ønsker at være med, kan de henvende sig til Marie-Louise Exner på telefon 29 92 61 09.

Søndag den 2. september kl. 14.00 er der fernisering for alle kort samt oplæsning.


TORSDAG DEN 30. AUGUST 2012 KL. 12.00-16.00
Naturcenter Tønnisgård, Havnebyvej 30, 6792 Rømø

Workshop for børn. Tilmelding på tlf. 29 92 61 09


SØNDAG DEN 2. SEPTEMBER 2012 KL. 14.00
Naturcenter Tønnisgård, Havnebyvej 30, 6792 Rømø

Fernisering for alle kort samt oplæsning.


Gratis adgang.